Årets Hold

Årets Hold repræsenterer de 11 spillere, I har valgt som de bedste i hver sin kæde.

Det er din chance for at hylde - eller blive hyldet af - dine kollegaer. For det er nemlig jer, der hvert år vælger, hvem de 11 udvalgte er, der til sammen udgør Årets Mandlige Hold.

Årets Hold

Årets Hold 2025

Efter to års fravær er Kasper Schmeichel tilbage på den keeper-position, han i årenes løb har siddet så tungt på.

Foran ham er der genvalg til Patrick Dorgu og Joachim Andersen, mens Andreas Christensen sammen med debutant Rasmus Nissen Kristensen fuldender firebackkæden.

På midtbanen finder vi de tre nominerede til Årets Fodboldspiller: Nemlig Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand og ikke mindst Victor Froholdt, der ryddede bordet ved både at vinde prisen som Årets Talent 2025 og Årets Fodboldspiller 2025. Victor Froholdt er årets anden debutant.

Forrest finder vi holdets tredje debutant, Gustav Isaksen, der kan krone et flot fodboldår med en plads blandt spillernes 11 udvalgte. Han har selskab Mikkel Damsgaard og Rasmus Højlund, som begge er blandt de seneste vindere af prisen som Årets Talent. Mikkel Damsgaard modtag prisen i 2021, mens Rasmus Højland løb med hæderen i 2023.

Årets Hold 2025

Målmand: Kasper Schmeichel

Forsvar: Patrick Dorgu, Andreas Christensen, Joachim Andersen og Rasmus Nissen Kristensen

Midtbane: Victor Froholdt, Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand

Angreb: Mikkel Damsgaard, Gustav Isaksen og Rasmus Højlund