13
Sidste skanse er igen i år 27-årige Maja Bay Østergaard, der til dagligt er at finde i svenske Växjö DFF.
Foran hende består bagkæden af Sara Holmgaard, Stine Ballisager, der begge var nomineret til Årets Fodboldspiller 2025, Stine Sandbech og Frederikke Thøgersen.
På midtbanen er der genvalg til Emma Snerle, der har selskab af Janni Thomsen og holdets eneste debutant, Mille Gejl, der kroner et flot år med udtagelsen til Årets Hold 2025.
I angrebet er valget igen-igen faldet på tre store profiler fra tre europæiske mastodonter, som alle er blevet kåret som Årets Fodboldspiller. Nemlig Signe Bruun (Årets Fodboldspiller 2021) fra Real Madrid, Amalie Vangsgaard (Årets Fodboldspiller 2023) fra Juventus og Pernille Harder fra Bayern München, der før årsskiftet kunne lade sig hylde som Årets Fodboldspiller 2025 – en hæder, hun modtager for niende gang i karrieren.
Målmand: Maja Bay Østergaard
Forsvar: Sara Holmgaard, Stine Ballisager, Stine Sandbech og Frederikke Thøgersen
Midtbane: Emma Snerle, Janni Thomsen, Mille Gejl
Angreb: Pernille Harder, Amalie Vangsgaard, Signe Bruun
Årets Hold repræsenterer de 11 spillere, spillerne har valgt som de bedste i hver sin kæde. 4-3-3-formationen er fast. Prisen uddeles af Spillerforeningen.